Den 3. oktober afholdt Ulbølle Bueklub åbne fynske mesterskaber i 3D.

Det var en ganske udfordrende bane, der var blevet stillet op - med mange lange og krævende skud. Terrænet var godt udnyttet - vi skød 2 x 15 mål - og havde en fin dag, hvor der til tider blev vist ganske imponerende skydning.

Det blæste en del, og specielt i de åbne partier i skoven kunne det godt påvirke skytterne. Regn fik vi heldigvis kun ganske lidt af.

 

Vi deltog med 4 skytter - og kom hjem med 4 fynsmesterskaber i klasserne "Dame junior recurve", "Herre senior compound", "Buejæger", "Herre senior langbue" - ikke nogen ringe høst! I den åbne klasse var det kun Benny i buejægerklassen, der kunne gøre sig rigtig gældende (til gengæld med en førsteplads) - i de andre klasser var det den danske elite, der tog sig af præmierne (i langbueklassen var det Tom Rask fra Faurskov, der vandt - han fik ugen efter en flot 4. plads ved EM på Sicilien).

Så til de andre i klubben - fat buen og tag ud i terrænet - det er munter (og krævende) skydning.