Flere FYNS Mestre fra Midtfyns Bueklub

Midtfyns Bueklubs skytter har haft en rigtig god uge, der startede 14. januar med nominering blandt 10 på Fyn for årets idrætspræstation af Patrick Laursen sammen med de 2 øvrige skytter på landsholdet der opnåede en VM sølvmedalje. Ligeledes blev Patrick og landsholdskollegaen Torben Johansen fra Broby Bueklub nomineret ved Faaborg-Midtfyns fejring af idrætspræstationer. De blev dog ikke udvalgt som bedste præstation nogen af stederne.


Midtfyns Bueklub havde yderligere 10 skytter der blev hædret for deres præstationer ved Faaborg-Midtfyn Kommunes fejring af idrætslivet den 19. januar. Derudover var Bent Hvam Pedersen nomineret blandt 5 for ”du gør en forskel” her blev det heller ikke til en plads øverst på skamlen.

Til gengæld blev det til 8 pladser øverst på skamlen ved Fynsmesterskaberne lørdag den 21. januar 2012 med følgende mestre:

Lasse W Pedersen Ringe i Herre Mini recurve.
Mathias Egsvang Hansen Ringe i Herre Kadet compound.
Jack Jørgensen Gudbjerg i Herre Kadet recurve.
Camilla D Nielsen Oure i Dame Kadet recurve.
Andreas T Leth Gislev i Herre FITA Kadet compound.
Rasmus D Nielsen Hesselager i Herre FITA Junior barbue.

Hold 12 m recurve Jack Jørgensen, Camilla D. Nielsen og Sif Rasmussen Kværndrup, foran Midtfyns hold 2.

Hold 18 m compound Patrick Laursen, Andreas T Leth og Frank Jørgensen Gudbjerg, her blev Midtfyns hold 2 nr. 3.

Midtfyns Bueklub havde 19 skytter til stævnet og udover de 8 guldmedaljer blev det til 8 sølvmedaljer og 3 bronzemedaljer.

 

Bestyrelsen