Det startede med en sodavand

I 1998 stod en 10 årig knægt på Gislev Marked, og forsøgte at vinde en sodavand ved at ramme plet med bue og pil. Nogen sodavand blev det ikke til, men rejsen mod større triumfer var begyndt.

alt

17 år senere er Patrick Laursen fra Midtfyns Bueklub på vej til endnu et verdensmesterskab. Mesterskabet afholdes denne gang i København, og udover at det forgår på hjemmebane er det primære fokus at forsvare titlen som verdensmester i compund for hold, og holdets førsteplads på verdensranglisten.

Det er stadig følelsen, når man rammer det gode skud, der driver lysten for Patrick.
‘Det er, som når man rammer en golfkugle, og det klinger’. Det og så samværet på banen og i klubben.‘Specielt da jeg var yngre, hang jeg altid ud ud med en flok andre skytter - det var fantastisk!’

På hjemmebane

Forberedelserne til VM består ganske enkelt i at skyde pile – en masse pile.

Spurgt til hvorfor de danske herre compoundskytter er så gode, siger Patrick ‘vores skyderytme passer rigtigt godt til holdskydning. Så vi er ikke presset af tiden og der er ro til at gå ud og lave det skud der skal laves. Så vi behøver ikke stresse.’

Andre faktorer der gør at de danske skytter så gode er bl.a. også at kemien passer godt og der er ikke kun er plads til skydning, men også til at hygge sig med andre ting. Og så er de alle tre lige konkurrenceprægede.

Men om Patrick mener der er en hjemmebanefordel ved at verdensmesterskaberne afholdes i København er han ikke i tvivl.‘Der er ingen hjemmebanefordele, kun ekstra pres’.

At holdet ankommer som regerende verdensmestre og skal forsøge at forsvare titlen er et pres i sig selv, men også fordi der på det seneste har været rigtig meget opmærksomhed fra pressens side. En opmærksomhed som nok kun vil tiltage frem imod mesterskaberne.

Alt denne opmærksomhed er lidt uvant, for normalt når der konkurreres i udlandet, er de danske skytter relativt isolerede og kan være i fred og ro, når de ikke står på selve banen.

Men til dette VM kan de danske skytter nok ikke regne med helt så fredelige omgivelser.

VM i København

Patricks forventninger til VM er ganske enkelt enorme. Arrangørerne virker som om de har styr på det hele og med sloganet ‘Like never before’ tegner der sig et billede af et fantastisk arrangement.

Det mest spektakulære stævne i karrieren har indtil nu været World Cup finalen i Paris, der fandt sted i fantastiske omgivelser for foden af Eiffeltårnet.

Så de danske arrangører har noget at leve op til.

Vinder I?

Efter et lille smil og en kunstpause kommer der et bestemt: ‘Vi går efter det! Chancerne er gode, men det er så tæt, at det hele kan afgøres af en enkelt pil’.

Konkurrencerne i moderne bueskydning er benhård, og det er svært at pege på en enkelt konkurrent for Holland, USA, Indien, Mexico og senest Iran har alle gode individuelle skytter, og præsterer også godt i holdskydningerne.

p2

Patricks opskrift på guld

  • PSE Dominator Pro Max - 2015 model - med Mini-cams
  • Trophy Taker hylde med speciallavede launcherblade fra Baldurs
  • Doinker Platinium Himod stabilatorer: 30” front stab. 15” side stab.
  • Sure Loc sigte model Icon
  • B&D Bowstrings
  • Carbon Express pile, spine 400 med flex fletch faner, Beiter nock
  • Realese - Carter 1st choice
  • Zeiss Spotting Scope

Følg med på tv

Der sendes live tv fra hele VM i København. På TV 2 Sport og TV 2 kan du følge de danske skytter når de dyster med verdenseliten. Ellers er der stadig billetter til finaledagene på Christiansborgs Slotsplads.